Døden Hedder Karsten Pressemeddelelse

1385109_226766717500136_853369283_n
Pressemeddelelse
Navn: Døden hedder Karsten
Genre: Akustisk komedie rock
Medlemmer: Morten Ahlburg og Clara-Amalie Vorre-Grøntved
Instrumenter: Guitar og sang
”Døden hedder Karsten er en revolutionær overklasse duo, der er kommet til Danmark for at redde menneskeligheden.
Kort sagt: Alt bliver i dag taget for seriøst så lad os da lege lidt! Og ja, der er mening bag galskaben.”
Morten Ahlburg har spillet i diverse bands i over 10 år, og han mener at musikbranchen i dag bliver taget for seriøs. Derfor dannede han bandet Døden hedder Karsten med sin kæreste Clara-Amalie Vorre-Grøntved. Clara-Amalie studerer dramaturgi og har en lang erfaring indenfor skuespil. Disse to menneskers evner skaber tilsammen en sjov, spændende og eftertænksom stemning, som bare skal opleves live.
Duoen har gjort det til en stil at spille og synge utraditionelt med hårde anslag og simple melodier. Dette er med til at forstærke det komiske aspekt i Døden hedder Karsten’s univers. Den lette tilgang til tingene er også et opgør med at musik ofte skal være så nytænkende og eksperimenterende for at blive velanset.
Hvorfor så navnet ”Døden hedder Karsten?” Umiddelbart et useriøst navn, uden nogen mening. Men hvis man tænker lidt over det, er der faktisk en del meninger, der kan tolkes ud derfra. ”Døden,” kan være en sindstilstand, som hverdagsborgeren i Danmark – her kaldet Karsten – oplever, i det han gør.
Det at døden hedder Karsten kan også fortolkes som, at det måske slet ikke er så slemt at dø, som folk tror. For måske er døden bare en sød, gammel mand, der hedder Karsten. Vi ved ikke, hvad døden er. Derfor er vi bange for den. Og derfor tør vi ikke leve livet fuldt ud.
Døden hedder Karsten er ikke bange for at levere et liveshow udover det sædvanlige. Emnerne der synges om er ofte satiriske og samfundskritiske, og det afspejles i måden numrene præsenteres på, hvor energien og intensiteten altid er i top, til trods for at der kun befinder sig to personer på scenen. Et af duoens hovedformål blandt de ting de gør, er at få folk til at tænke over ting i hverdagen, som de normalt ikke får mulighed for at tænke over. Måske fordi emnet er tabu belagte. Eller måske fordi man ser igennem fingere med det, og bare lever sit liv med lukkede øjne, som man plejer. Døden hedder Karsten vil åbne folks øjne, så emner som alkoholmisbrug i familien fra barns ben og nutidens perfektionisme, bliver sat mere fokus på end ellers ude i samfundet.
Links:
Kontakt:
Morten Ahlburg
Kærsvinget 9, 1. sal
8471 Sabro
Mobil: 53 22 91 33
Mail: doedenhedderkarsten@gmail.com

Leave a Reply